Dansk Afghansk Humanitær Forening 

En 100% frivillig forening, der arbejder for at forbedre forholdene i Afghanistan


Vores vision er at hjælpe Afghanistan på vej til en lysere fremtid. Vi ønsker et land, hvor alle afghanere kan leve med gode faciliteter. Vores mål er at skabe udvikling inden for både uddannelse, sundhedssektoren og socialt udsatte. Vi kæmper for ligestilling mellem kønnene, og det gør vi blandt andet gennem udvikling i uddannelsessystemet.

Dansk Afghansk Humanitær Forening

  • Forening udelukkende af frivillige
  • Direkte samarbejde med lokale aktører
  • Ingen korruption

STØT OS


Bliv medlem af vores forening eller giv et bidrag. 

Al hjælp gavner. 

Læs mere her.


Vores seneste projekter og events


Rabia - Læsekreds for tværkulturelle kvinder i Aarhus og København

Earthquake relief - Indsamling til familier i nød til køb af tøj, mad og medicin

Film og foredrag - Fremvisning af filmen Flugt og foredrag med Michala Bendixen

Førstehjælp - Uddannelse af førstehjælpsundervisere og levering er udstyr

Lidt om vores historie

Dansk Afghansk Humanitær Forening (DAHF) blev stiftet i 1995. Indtil 2008 havde foreningen lokaler til rådighed med mange aktiviteter bl.a. lektiecafe, foredrag, kurser i syning, IT, svømning, taekwondo m.m.  Efter det ændrede foreningen retning og begyndte i 2011 at indsamle brugte skolemøbler, kørestole, hospitalsudstyr, computere, cykler mv., der blev pakket i containere og sendt til Afghanistan. 


Disse containerprojekter blev gennemført frem til Talebans generobring af Afghanistan i samarbejde med GTS (Genbrug til Syd), Brædstrup Humanitær Forening og Computergruppen Holbæk samt vores lokale samarbejdspartner OLAWI(Organistation for Local Assistance Wellbeing & Improvement).


I takt med foreningens udvikling har vi desuden fået nye samarbejdspartnere i
DRC (Danish Refugee Council), ACERA og EHSAS.


Siden 2011 har foreningen været i gennem en udvikling, hvor der løbende er blevet gennemført nye projekter, alle med det formål at forbedre forholdene for mennesker i Afghanistan. Vi forsøger i DAFH at hjælpe, hvor vi kan og tilpasser hele tiden vores indsats så den giver mening i takt med at forholdene i Afghanistan ændres. Vores mål er at styrke sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet, bidrage til krisehjælp og arbejde for ligestilling mellem kønnene.

Læs mere om vores projekter her


Vores bestyrrelse

Du er mere end velkommen til at kontakte os med spørgsmål, anmodninger eller tip. Ring eller send en e-mail, så forsøger vi at svare så hurtigt som muligt.

Forperson



Fariha Olawi

+45 50 57 96 36

Næstforperson



Cecilie Fog Andersen

+ 45 26 84 72 02  

Sekretær og projektansvarlig


Caroline Hvilsom

+45 64 07 85

Projektansvarlig



Nasima Olawi

+45 29 01 87

Kontakt os


+45 50 57 96 36


Dr. Holsts Vej 28,

8230 Aarhus, Denmark

Vores projekter og events

Rabia

Læsefællesskabet er et frirum, hvor gruppen deler og udforsker de tanker og følelser, som litteraturen vækker, når man læser den i fællesskab. Med afsæt i skønlitterære tekster fra hele verden skaber læseguiderne Mina og Dina rum for åbne samtaler om lidt af hvert. Målgruppen er unge kvinder i alderen 18-35 år og det er gratis at deltage. 

Læsefællesskabet er startet i København, hvor der har været rift om pladserne lige fra starten. Der er nu også åbnet en gren i Aarhus og flere er måske på vej.

Følg med på instragram @rabiadanmark for mere info og tilmeldning.

Earthquake relief

I oktober 2023 blev Herat ramt af en række ødelæggende jordskælv og efterskælv, som kostede 1480 liv og sårede 2400 mennesker. Ødelæggelserne har drastisk forværret forholdene for en i forvejen sårbar befolkningsgruppe, og der var akut behov for hjælp. Efter Taleban overtog i august 2021, blev udlandsbistanden såvel som mange NGO’ers arbejde bremset, og per februar 2024 er antallet, der lever i fattigdom mere end fordoblet, børnedødeligheden blevet verdens højeste


I DAHF har vi indsamlet 86.000 kr. gennem fondsansøgninger, som er gået ubeskåret til sårbare familier, så de har kunne købe mad, tøj og medicin. DAHF dybt taknemmelige for DERF’s økonomiske støtte og for vores partnerorganisation OLAWI, der i januarkulden tålmodigt har kørt frem og tilbage til Zindajan distriktet for at yde hjælpen. Vi har støttet 88 familier, der enkeltvis har modtaget en sum på 900 kr., som i Afghanistan kan støtte en hel familie vinteren over og bidrage til genopbygning af de ødelagte hjem.

Visning af Flugt og foredrag

Der var propfyldt i biograf Øst for Paradis i Aarhus, da DAHL i marts 2023 arrangerede visning af den oscarnominerede film Flugt samt et spændende, inspirerende, informativt og ikke mindst rørende foredrag med Michala bendixen fra Refugees Welcome. 

Efter filmen vist var alle inviterede til snacks og en snak med os. Maden blev lavet af medlemmer fra DAHF og doneret til os fra restaurant Zafran, Istanbulbageri fra bazaren og Spicy restaurant Aarhus.

Tak til Michala for at rejse hele vejen for København og holde sit oplæg uden omkostninger, tak til restauranterne for jeres donationer, tak til alle jer der deltog og gjorde det til en uforglemmelig aften.

Hunger emergency 

I 2022 afholdte DAHF en indsamling til sultramte familier i Afghanistan. Til at booste indsamlingen lavede vi oplysningsevents

Café Mellemfolk i Århus i slut Januar samt på Cafe Tusindfryd i Aalborg, hvor man kunne købe afghansk mad, som blev lavet af DAHF-medlemmer og doneret af lokale restauranter. Overskuddet gik i indsamlingspuljen og i alt blev der samlet ca. 64.000 kr. som samlet har støttet 150 familier.


Container

Siden 2011 har DAHF sendt i alt 12 containere til Afghanistan fyldt med brugte skolemøbler, computere, cykler, rollatorer, kørestole, hospitalsudstyr og meget andet. De aflagte møbler mv. blev afhentet, repareret om nødvendigt og pakket. Lokalt har vores samarbejdspartner, organisationen Olawi, modtaget og distribueret. 2021 blev den seneste container sendt afsted, og det bliver den sidste for nu. Talibans generobring af magten i Afghanistan har gjort det meget vanskeligt at fragte varer til landet og det udgør en for stor sikkerheds risiko for vores samarbejdspartnere, desværre.

Førstehjælp

I foråret 2021 udsendte vi frivillige fra DAHF for at uddanne 30 førstehjælpeundervisere i Afghanistan. Formålet med projektet var at udbrede viden om håndtering af akutte tilstand og skader. Ved at uddanne skolelærer i førstehjælp, har de efterfølgende har mulighed for at dele deres viden ud på skoler, så flest muligt vil få gavn af projektet. Det er et omfattende projekt, der både omfatter indsamling af materialer og førstehjælpsdukker, samt udarbejdelse af en førstehjælpsmanual oversat til engelsk og farsi.

Desværre har Taleban kort efter projektets implementering generobret styret og har forbudt kvinder at uddanne sig, så aktuelt er det kun drenge, der går i skole og bliver undervist i førstehjælp.

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde, kan du enten sende en donation eller blive medlem af foreningen. Vi har brug for medlemmer i forbindelse med fondsansøgning, som er den måde vi kan skaffe finansiering til vores projekter. 


Hvis du melder dig ind i foreningen, vil du blive inviteret til vores generalforsamling og blive inviteret, hver gang vi arrangerer et nyt event. 


Det koster kun:
100 kr om året for voksne

50 kr om året for studerende

150 kr om året for familier

Medlemsåret starter d. 1. juni hvert år.


Betaling foregår ved bankoverførsel til: Reg. nr: 9006 Kontonr: 1305684437

Skriv en mail med dine kontaktoplysninger til info@daahf.dk og betal medlemsgebyr, så let er det at blive en DAHF'er.


Hvordan kan du hjælpe?