Vores vision

Vores vision er at hjælpe Afghanistan på vej til en lysere fremtid. Vi ønsker et land, hvor alle afghanere kan leve med gode faciliteter. Vores mål er at skabe udvikling inden for både uddannelse, sundhedssektoren og socialt udsatte.Vi kæmper for ligestilling mellem kønnene, og det gør vi blandt andet gennem udvikling i uddannelsessystemet.

Vores historie

Dansk Afghansk Humanitær Forening (DAHF) blev stiftet i 1995. Indtil 2008 havde foreningen lokaler til rådighed med mange aktiviteter bl.a. lektiecafe, foredrag, kurser i syning, IT, svømning, taekwondo m.m.  Efter det ændrede foreningen og vi har siden 2011 indsamlet udstyr der skulle pakkes i containere og sendes til Afghanistan.


Vi samarbejder med OLAWI(Organistation for Local Assistance Wellbeing & Improvement), GTS (Genbrug til Syd) og flere forskellige renoveringsværksteder. GTS  er vores partner, som giver os bevilling til at sende 2 containere årligt til Afghanistan. Renoveringsværkstederne hjælper med at transportere vores udstyr, sortere og reparere det. Endvidere hjælper de med at skaffe udstyr og læsse containere. 

Derudover har vi et samarbejde med Brædstrup Humanitær Forening og Computergruppen Holbæk. Desuden har vi fået stablet en nyt samarbejde på benene med DRC (Danish Refugee Council), ACERA og EHSAS I forbindelse med et COVID-19 og førstehjælpsprojekt i Afghanistan.


OLAWI er en forening i Herat, Afghanistan, som modtager det udstyr vi samler ind fra Danmark. I samarbejde med dem, fordeler vi udstyret til de områder, hvor der er behov for det.


Dansk Afghansk Humanitær Forening (DAHF) arbejder  for at bedre vilkårene for de mest udsatte børn, for uddannelsessystemet, folk med et handicap og forbedring af sundhedsvæsenet. Vi er en forening der sender containere afsted med genbrugsmøbler til blandt andet skoler, handicap-organistationer, hospitaler og børnehjem.

Vores samarbejdspartnere

HAR DU LYST TIL AT GIVE EN HÅND?